Lige som jeg syntes det går godt, kommer der nogle bump på vejen.
Jeg rammer muren!!!
Når jeg er glad og fuld af energi, får jeg sat gang i en masse ting. Kalenderen bliver stille og rolig fyldt op, så skal jeg nå det og det, så skal jeg derhen og derhen. Også BUM!!!! Jeg sætter det hele over styr og den økonomiske nedtur følger også med denne gang. Underligt som jeg ikke har fået lært det endnu.
Jeg vil gerne det hele, der skal søges job, motioneres, dyrkes det sociale, evt. finde en kæreste, så jeg chatter på Tinder og render på dates. Når man møder modstand og “afslag” igen og igen, så det svært at tro på sig selv og fremtiden.
Nogle gange når jeg også at få skudt mig selv HELT ned, inden jeg overhovedet er kommet i gang. Og nu jeg så endnu engang bombet helt tilbage.
Jeg snakkede med jobcentret vedr. evt. sygemelding og her står jeg IGEN, IGEN og vakler. Hvad kommer der så ud af det? Og er det altid bare den nemme løsning?
At trække stikket, så alle forventninger til en forsvinder. PUUUUF!!!
Det godt og skidt på en gang. Men det er så blevet min forsvarsmekanisme.
Alle vil gerne hjælpe, komme med gode råd, har forventninger til der ligger et job og venter lige rundt om hjørnet til mig. Hvilket jeg ikke selv kan se.
Så jobcentret sætter gang i flere ting, NY JOB PLAN, blah, blah brev fra kommunen, som jeg ikke kan finde hoved og hale i, “Hva’ har jeg nu fået sagt ja til?”
Igen lokker sygemeldingen og den nemme løsning, jeg har været der før, så kan jeg få fred i xx antal uger og starte forfra. Og det er forventningerne til jobsøgningen som er svære, får nærmest angst og går i panik hver gang jeg ser en jobannonce/jobopslag, så skal man lige kunne det og det, samtidig med ALT det sociale, som jeg jo syntes er dobbeltsvært når man er nede.
Ingen, ikke en jobsamtale i 1 ½ år…wow!!! Joh, jeg har da snakket lidt med nogle, været i kontakt med diverse firmaer, og kom da i praktik december 2020.
Alting Corona’en fik sat en grundig stopper for.
Og her bliver det igen svært, når det hele bliver konkret, nogle forventer MERE af mig. Jobsnak, ansvar, at få en “normal” hverdag, bolig, alt!!!
Så er de nemme løsninger IGEN tillokkende, PUUFFF, så kan jeg slippe væk fra al ansvar.