Jeg vil gerne starte med at sige jeg har haft MEGET svært ved at se fremtiden for mig, mit arbejdsliv, kærlighedsliv, fremtidens bolig og et sundt fritids/hobby liv.
Når jeg har kigget på de forskellige områder f.eks. arbejdsliv, så har jeg vidst en MASSE om hvad jeg IKKE ville og ikke brugt energien på at finde ud af hvad det så skulle være i stedet. Simpelthen sætte positive fortegn på, i stedet for bare at kører rundt i alt det jeg ikke vil. Og det har jo ikke været nemt, når alle spørg: “Nårrh, hvad vil du så job, bolig, det hele?…Hvad er det du vil?”
Jeg har fået hjælp fra forskellige fronter og EN ting kan jo ikke stå alene.
En helvedes masse ting skulle lige vendes og drejes, hvorfor er denne relation sådan og sådan, hvorfor kører jeg rundt i det samme mønster, tiltrække en usikkerhed, andre usikkerheder. Tiltrækkes personer i de samme situationer hinanden osv.
Og ikke mindst, hvorfor er det jeg ikke må bryde UD af den “kasse” på så mange plan, jobmæssigt, humørmæssigt og personlighedsmæssigt.
Nu har jeg arbejdet med IT i 20 år, ikke slidt op, men det har da sat sine præg. Ryg, arm(e)/skulder, nakke, det stillesiddende job.
Når man som ung står og skal vælge uddannelse/fremtidens job. Så bliver man jo meget inspireret af sin nærmeste omgangskreds, familie og venner/klassekammerater. Tør man stå alene (stå frem) og vælge noget helt andet? En skæv hobby? Et skævt job? Noget andre ikke turde vælge/springe ud i?
Min passion har faktisk nok mest ligget i at hjælpe folk med det jeg nu var god til og vidste noget om, og det blev så IT. Da computeren vandt frem og jeg fik min første som 9-10 årig. Jeg fik IKKE spillecomputeren, som jeg ellers ønskede mig!!!
Ingen Commodore C-64, Amiga eller Atari til mig. Ej, jeg fik en IBM PC 8086. Så jeg ikke BARE sad og spillede dagen lang. Nu var det jo ikke ligefrem banebrydende grafik eller Counter-Strike/Fortnite der var på banen dengang. Men en simpel tid, med simple ting og mindre jag og stress end i dag. En anden tid.
Det blev til en karriere pga. min ældste fætter tog samme uddannelse, så følte mig inspireret af mine 2 fætre, noget man så op til som 12-13 årig knægt. Så jeg blev færdig udlært datamekaniker(hed det dengang) i 2001 og har brugt det som en levevej indtil 2019.
Lige nu føler jeg ikke det er kontorjobbet (9-17 jobbet) som trækker og er ved at afdække mine muligheder med inspiration fra de sidste par måneder af 2020, som trods alt førte lidt godt med sig.
Work smarter, not harder!!! Og jeg VIL finde jobmulighederne indenfor min passion, som også har fået lov at ændre sig. Nu hvor man sidder som 41 årig og kigger tilbage på et langt arbejdsliv, som jo ikke har været et forkert valg, men noget jeg er “vokset” fra over tid.
0 Comments